fredag den 23. maj 2014

Nervepirrende, ikke-eksisterende comeback

Det er fredag aften og jeg sidder alene i sofaen. Min lillesøster fester i den anden ende af Hørsholm, mens jeg selv drikker rosévin og hører klassisk på radioen, selvom jeg kunne høre så meget andet.

I mens jeg sidder og forsøger at overbevise mig selv om, at det var tyve og ikke tres jeg fyldte i januar, forsøger jeg også at tænke mig frem til, hvordan jeg dog skal komme igang med at skrive igen. Normalt, i denne situation værende for meget længe siden, sagde jeg, at jeg skulle skrive mig varm. Det gælder nok stadig. Forskellen er bare, at jeg ikke skal skrive mig varm fra lunken af, men fra minusgrader. Det er så længe siden at min hjerne har komponeret tekstbider, at selv mine fingre er ved at blive stive. De fletter sig sammen og trykker forkert, når jeg forsøger at krænge mere end en mail ud af dem. Således er mange blogindlæg påbegyndt, krøllet sammen og smidt ud.

Det handler ikke om, at jeg ikke har noget at skrive om. Det handler lidt om, at jeg ikke tager mig tiden. Mest handler det om, at jeg ikke kan finde formen. Det handler om, at jeg er et andet sted, med et andet behov, end da jeg begyndte Tøsepigen, og jeg er måske ikke en Tøsepige mere.

Måske er det mangel af Tøsepige i mig, der skaber fravær af tekster her. Og det er jo egentlig synd.

mandag den 31. marts 2014

Verden gaar ogsaa paa den anden side

Hernede er hver dag ny. Naar vi gaar i seng om aftenen beslutter vi os for, hvad vi vil staa op til dagen efter. I morgen staar vi op til en faergetur over Cook Strait. Det skulle vaere en af verdens smukkeste. Jeg har glaedet mig laenge.

Vi sover godt her i Wellington. I New Plymouth moedte vi Ben, der bor her, og efter lidt surf og en aften med roedvin og chokolade i moerket, blev vi tilbudt en sofa hos ham. Den sofa blev til hans seng, mens han selv rykkede ned i stuen. Nu er han taget nord paa for at besoege familie, men vi er her stadig. en nat endnu. Hans flatmates har givet os lov. De er soede.

Soed er et gennemgaaende tema her. De fleste er enormt hjaelpsomme, rare og aabne. Saadan kommer vi til at opleve meget.

Vi har koebt en bil. Putkassen har vi kaldt den, for det er den vi putter i. Det er en stationcar, men den er ikke saa stor. Den er i hvert fald ikke lang nok til nogen af os, selv naar vi laegger bagsaederne ned. Vi har to tynde madrasser liggende, og et telt, som vi slaar op for at opbevare vores baggage, naar vi er laengere tid paa campingpladser. Det er ret hyggeligt at sove saadan, men ogsaa lidt haardt for ryggen. Til gengaeld er der ikke noget som at putte i ens sovepose i ens egen bil. Naar jeg laegger mig til at sove, kan jeg de fleste naetter ligge og kigge op paa stjernerne. Med hovedet under bagruden har jeg udsigt til den mest fantastiske stjernehimmel. Det er som om, der er endnu flere stjerner her nede, end der er der hjemme, og de glimter paa en mere fantastisk maade. Det kan ogsaa vaere, at det er friheden der blinker ned til mig. Den gennemsyrer i hvert fald alt andet, jeg ser. 

Vi burde gaa tidligt i seng, men klokken er allerede 23 her. Det bliver en lang dag i morgen.



torsdag den 13. februar 2014

Studietanker og NZ-tur

Jeg kigger dybt i tekoppen i dag.

Der er 17 dage til, at Line og mig sætter os i en flyver, og lader os transportere til den anden side af jordkloden. New Zealand.
Jeg er meget spændt. Mere spændt end jeg nogen sinde har været før. Hvilket nok er et resultat af 1. omfanget af begivenheden og 2. mængden af kedelige ting jeg foretager mig for at spare op. Ikke at jeg sætter klistermærker på 8 timer om dagen, som jeg gjorde i efteråret, men det nærmer sig. Uden dog overhovedet at kunne sammenlignes. At være studentermedhjælper kan i den grad virkelig engagere en til at studere.

Apropros studere, så gør jeg alt, hvad jeg kan for at udspørge folk om studier i øjeblikket. Specielt dem jeg har mistænkt for, at have et virkelig spændende job. Hvis der er noget jeg har lært af mit sabbatår indtil videre, så er det bestemt, at der er langt fra studie til job. Altså at ens job bestemt ikke behøver være kategoriseret af, hvad man valgte at bruge sine kostbare studieår på.

Derfor er jeg kommet frem til, at jeg vil bruge dem på det, der interesserer mig mest at studere. Med det sagt, at der er stor forskel på, hvad jeg gerne vil læse om og fordybe mig i, og det jeg så kunne forestille mig at arbejde med. Jeg vil gerne blive klogere på bioteknologi – men jeg gider død og pine ikke rende rundt i et laboratorie og skrive analyserapporter. Til gengæld vil jeg gerne arbejde med kommunikation, projektledelse, medier eller lignende – men at studere det vil (måske) give mig grå hår, før jeg fylder 21. 

Heldigvis har jeg to måneder i New Zealand til at overveje situationen. Og mon ikke jeg kommer klogere hjem?

torsdag den 30. januar 2014

Inkompetencen råder

Et ord går igen i min tankestrøm, når jeg tænker på den nuværende politiske situation i Danmark. Offentlighedslov, Bødskov og Christiania, Annette Vilhelmsen, NSA og COP15 spionage, specielt Corydon og Dong/Goldmann Sachs sagen.


Inkompetence. 


Selv Sydsudans politiske situation virker overskuelig i forhold til det rod, de i øjeblikket laver på Christiansborg. De har rodet før, og jeg har undret mig før, men intet kan sammenlignes med det der sker i øjeblikket. 

Er der nogen der vil sige til, når de har fundet ud af hvad vej de selv vender og hvad politisk tæft og god moral betyder? 


onsdag den 15. januar 2014

14. Januar 2014

Er begyndt at have mareridt i dagtimerne. 

I dag gik det op for mig, at jeg inden for det næste halve år, skal bruge penge på en støvsuger. 




tirsdag den 14. januar 2014

New Zealand

Her bliver gået lidt stille med dørene, selvom jeg burde, og ville pleje, at råbe det højt til gud og hver mand.

D. 2. marts rejser jeg med min veninde til New Zealand, og jeg har planer om først at komme hjem igen d. 11. maj. Lidt mere end 2 måneder efter. Vi køber en brugt bil. Kører rundt. Det er drømmen. At rejse for rejsens skyld. Den vilde natur, der er så meget mere overvældene end vores. Og som vi forhåbentlig kommer meget tættere på.

Vi har kontakt med en spejdergruppe i Auckland. De er meget glade for at hjælpe. Det er fantastisk.

Hvis nu dit hoved vrimler med gode New Zealand råd, så sig frem. Vi vil hellere følge mennesker end guidebøger.

mandag den 13. januar 2014

13. januar 2014

Måske bliver jeg mere voksen hver dag. Har hæklet et babytæppe og brugt min stavblender. Ikke samtidig. Jeg har også været på arbejde, og har lært godt en fjerdedel af min afdelings navne. Min afdeling er meget stor. Jeg har også et mål om at læse om vores pensions- og forsikringsordninger.

Pension og forsikring...

I hvert fald. I morgen skal jeg mødes med morfar og ven og kigge på en lejlighed, som jeg nok skal flytte ind i til sommer. Man er priviligeret når man er udlejers datter og datterdatter.  Skal diskutere, om gulvtæppe skal skiftes eller ej.

lørdag den 11. januar 2014

11. januar 2014

I dag er en søndagslørdag. I går var en søndagsfredag. Jeg har pyjamas på, den pæne godt nok. Min mor bager pandekager og jeg ordner vasketøj og billeder til familiealbummet. Far er småsyg, og jeg laver te til ham. Kamille, pebermynte og lungeurt, mod forkølelse og hovedpine. Signe kommer snart hjem - hun var i byen i går. Jeg selv så film i sofaen og drømte om alle de ting, jeg skal gøre mens jeg er ung. Det kommer man ikke så langt med, at drømme om det. Mens jeg sejlede havene tynde og redede vores globale økosystem, kørte en film jeg har set en milliard gange over skærmen og timerne gik og det blev sengetid.

I dag har jeg heller ikke sejlet havene tynde eller reddet vores økosystem. Jeg har ikke engang ryddet op. Men jeg har besluttet mig for, at jeg har det dejligt. Og det er jo også noget.

torsdag den 9. januar 2014

Blogdød og kladdeliv

Beslutning foretaget. Blog er død --> blog må vågne. Det gør blog ved at Tøsepige bruger blog. Tøsepige bruger blog, som Tøsepige kan overskue det. Tøsepige kan overskue korte sætninger og dagbogsform. Ærlighed. Så det er det Tøsepige gør.

Jeg skrev det selv, og jeg holdt det aldrig. Alt hvad jeg skriver er en kladde. Det handler om, at få det ud gennem fingrene.

09. januar 2014

Planlægning. Budgetter. Ansvarsopgaver. Deadlines.
Bestyrelsesmøde. Det er godt nok. Har ikke meget at sige om det.
I morgen er 2. arbejdsdag det nye sted. Jeg har hverken læst it-politik eller medarbejderhåndbog. Har næsten læst kontrakten, ikke skrevet under endnu. Så ikke så voksen alligevel.
Min dametaske i kalveskind og jeg finder godt ud af det sammen. Vi er ved at nå en konsensus om, at det slet ikke er så damet igen. Den er trods alt udmålt efter, om en stor pung og to øl kan være i den. I morgen vil jeg knytte nogle bånd til den, så den ikke er så sort og sølv og kedelig stilren. Jeg vil også hækle tæppet færdig og rydde op på mit værelse. Det kommer nok ikke til at ske.